Færdselsregler for kørende
Hold tilbage for al færdsel fra både højre og venstre:
Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.
Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af § 95 (se nedenfor).
Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kø- rebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallert- kører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt.
Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger af § 18 (se nedenfor).
Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.
Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vej- kryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel.
Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.
Stk. 2. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets place- ring til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.
Stk. 3. Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.
Stk. 4. Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.
Stk. 5. Frakørselsbane (decelerationsbane) skal benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme gælder baner, der er forbeholdt en vis art færdsel, samt baner, der skal benyt- tes ved svingning.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af:
Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 11 Vigelinje.
I kombination med undertavlerne U 1 og UB 11,1 bruges tavlen til forvarsling af henholdsvis B 11 og B 13. Under B 11 kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel.
Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af lille knallert, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. § 55.
Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.
Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade.
Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise sær- lig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.
Ved busstoppested eller letbanestoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer.
Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds.
Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette.
Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere.
Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet.
Hastighed: 50 km/t i by, 80 km/t vej, 130 motorvej. Promillegrænse: 0,5. Advarselstrekant ved havari: 50 m på vej, 100 m motorvej. Vognbaneskift kræver opmærksomhed, og husk altid at blinke på motorvejen.
Hastigheden skal altid tilpasses vej-, vejr- og trafikforhold for at sikre andres sikkerhed. Føreren skal bevare fuldt kontrol og kunne standse inden for synsvidde og forudseelige forhindringer på kørebanen.
Ved jernbaneoverkørsler skal alle trafikanter udvise særlig forsigtighed og ikke passere, når et tog nærmer sig. Standsning skal ske før sporene i sikker afstand. Passage må kun ske uden unødigt ophold og ved helt fri bane.
Kørende, som nærmer sig en bus ved et stoppested, skal, hvis bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte hastigheden og standse om nødvendigt. Særlig agtpågivenhed kræves ved skolebusser, især hvis børn befinder sig på kørebanen eller er på vej ud på denne.
Loven gælder for færdsel på veje brugt til offentlig trafik. Definitioner omfatter bil, køretøj, motorvej, kørebane, krybespor, parkering, vejkryds, tættere bebygget område og flere færdselstyper i loven.
Kørende skal altid holde til højre og sikre tilstrækkelig afstand til andre køretøjer for sikker manøvrering. Overhaling sker til venstre, men undtagelsesvis til højre ved venstresving.
Kun motorkøretøjer, der kan køre mindst 50 km/t, må benytte motorveje og motortrafikveje. Ind- og udkørsel skal altid ske via anlagte til- og frakørsler. Bakning, vending og parkering er kun tilladt på særligt anviste pladser.
I lygtetændingstiden skal de lovpligtige lygter være tændt. Brug fjernlys, når synligheden er utilstrækkelig, men skift til nærlys ved møde med andre for at undgå blænding. Tågelygter må kun bruges i dårligt vejr.
Det er strafbart at føre et motorkøretøj med alkoholpromille over 0,50 eller udåndingsluft over 0,25 mg/l. Kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom eller svækkelse, der påvirker fuldt sikker kørsel, er også forbudt.
Parkering er ophold med bilen i mindst 3 min., undtagen for af- og pålæsning. Standsning er under 3 min. Færdselsloven kræver, at parkering og standsning ikke skaber fare eller gene og kun sker i højre side af vejen, med få undtagelser.
Loven gælder for færdsel på veje brugt til offentlig trafik. Definitioner omfatter bil, køretøj, motorvej, kørebane, krybespor, parkering, vejkryds, tættere bebygget område og flere færdselstyper i loven.
Beståteori.dk tilbyder digitale teoriprøver, der forbereder dig til den rigtige teoriprøve hos Færdselsstyrelsen. Med digitale billeder fra samme program som Færdselsstyrelsen får du en autentisk oplevelse. Vores prøver, udviklet af erfarne kørelærere, er testet af over 100 elever, der alle bestod første gang.
Kontakt kundeservice
kundeservice@bestaateori.dk
© Copyright 2024 Beståteori.dk
